Mælk

Ernæring per 100g

Opskrifter med Mælk

Denne ingrediens bruges i 35 opskrifter.

• Engelske muffins (English muffins)

  Engelske muffins er små, bløde gærbrød med en ru, gylden stegeflade og en krumme, der tager imod smør, æg og ost. Del dem med en gaffel, rist dem, og brug dem til en rigtig breakfast muffin.

• Mini-risalamande i glas

  Mini-risalamande i glas giver den klassiske jule-dessert i en roligere og mere serveringsklar udgave. Her bliver risalamanden lidt fastere og lettere at portionsanrette, så den fungerer til buffet, julefrokost og dessertbord.

• Sweet potato-vafler

  Sweet potato-vafler er en god mellemting mellem brunch og frokost. De er mere milde og let sødlige end kartoffelvafler, men stadig tydeligt madvafler og ikke dessert i forklædning.

• Den du ved nok-kage

  Den du ved nok-kage med blød chokoladebund og et tykt lag kaffe-kokosglasur. Kagen bages i bradepande, skæres i firkanter og holder sig saftig nok til både kaffebord og kagedåse.

• Risalamande uden mandler

  Risalamande uden mandler med vanilje, luftig fløde og blød risengrød som base. Den bevarer dessertens klassiske fylde, men kan serveres til gæster der undgår mandler.

• Fastelavnsboller uden creme

  Fastelavnsboller uden creme får fylde fra en enkel kanelremonce i stedet for vaniljecreme. Dejen er blød og smørholdig, og glasuren holder dem tydeligt i den klassiske fastelavnsfamilie.

• Stuvet hvidkål

  Stuvet hvidkål med mør kål og mild, cremet stuvning. Kålen koges først, så den bliver blød, og samles derefter i sauce med klassisk rund smag.

• Klatkager af risengrød

  Klatkager af risengrød er en af de resteretter, der faktisk fortjener sin egen opskrift. De skal være gyldne og sprøde udenpå, men stadig bløde og let cremede i midten.

• Porretærte

  Porretærte med bløde porrer, bacon og en rolig æggemasse. Fyldet holdes enkelt, så tærten får klassisk smag, sprød bund og en mild, cremet midte.

• Kanelsnegle

  Kanelsnegle skal have en blød, let sød dej og en remonce, der bliver siddende i sneglen i stedet for at løbe helt væk. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med glasur, saftig midte og gyldne kanter.

• Chiagrød

  Chiagrød skal være tyk og cremet, ikke bare et glas frø i væske. Den her basisversion bruger både mælk og yoghurt, så grødens konsistens bliver mere blød og rar end ren gelé.

• Risalamande

  Risalamande skal være kold, luftig og tydeligt præget af rigtig vanilje og hakkede mandler. Den bedste version starter med en ordentlig risengrød og bliver først vendt sammen med flødeskum, når grøden er helt kold.

• Fødselsdagsboller

  Fødselsdagsboller skal være lette, bløde og lidt rigere end hverdagsboller. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med smør, mælk og en dej, der er fugtig nok til at bage op med en fin, luftig krumme.

• Mini-fastelavnsboller

  Mini-fastelavnsboller giver den samme klassiske smag i en mindre og mere delevenlig udgave. De er gode, hvis du vil bage til mange eller gerne vil have plads til flere varianter på samme fad.

• Klassiske fastelavnsboller

  Klassiske fastelavnsboller skal være bløde, let smørholdige og fyldt med creme og remonce, så de føles generøse uden at sprække i ovnen. Her er en bred grundopskrift på den gammeldags lukkede bolle med glasur.

• Fastelavnsboller med tangzhong

  Fastelavnsboller med tangzhong er til dig, der vil have en ekstra blød og saftig bolle uden at gå over i wienerbrød. Teknikken giver en mere elastisk dej, som holder godt på fyldet.

• Fastelavnsboller med hindbær og creme

  Fastelavnsboller med hindbær og creme giver den klassiske lukkede bolle en friskere retning. Det syrlige hindbærfyld skal løfte vaniljecremen, ikke overdøve den.

• Fastelavnsboller med creme og chokolade

  Fastelavnsboller med creme og chokolade er den klassiske lukkede bolle i en lidt mere fyldig udgave. Chokoladen skal kunne smages tydeligt, men uden at overdøve vaniljecremen eller gøre fyldet tungt.

• Sprøde vafler

  Sprøde vafler kræver ikke nødvendigvis en helt anden dej, men de kræver lidt mere fokus på luft og bagning. Her hjælper piskede æggehvider og en rist efter bagning med at holde dem sprøde længst muligt.

• Spinatvafler

  Spinatvafler er grønne madvafler, der fungerer lige så godt til frokost som til madpakken. Når spinaten blendes direkte i dejen, får du både farve og en mild grøntsagssmag uden at vaflerne virker tunge.

• Lyn-bolognese

  Lyn-bolognese er til de dage, hvor du vil have den rigtige smagsfamilie uden at vente i en time. Den bliver ikke helt så dyb som en lang simret sauce, men den kan stadig føles som rigtig bolognese, hvis du bygger den korrekt op.

• Lasagne med hakket grisekød

  Lasagne med hakket grisekød giver et mildere og rundere fad end den klassiske oksekødsudgave. Kødet brunes grundigt, så tomatsaucen får dybde, før pasta og bechamel samles i lag.

• Lakselasagne

  Lakselasagne med mild laks, spinat og en cremet sauce, der holder lagene saftige. Den er blidere end klassisk kødsauce-lasagne, men har stadig nok struktur til pæne stykker fra fadet.

• Svenske fastelavnsboller

  Svenske fastelavnsboller, semlor, er blødere og lettere i udtrykket end de danske lukkede fastelavnsboller. Her fyldes kardemommebollerne med marcipan, mandler og flødeskum.

• Gammeldags fastelavnsboller med marcipan

  Gammeldags fastelavnsboller med marcipan giver den klassiske lukkede bolle lidt mere fylde og sødme uden at miste sit enkle udtryk. Her ligger marcipanen som en blød remonce midt i bollen.

• Gammeldags fastelavnsboller med creme

  Gammeldags fastelavnsboller med creme samler blød gærdej, kogt vaniljecreme og kakaoglasur i den lukkede klassiker. Cremen køles af før samling, så fyldet bliver i bollen under bagning.

• Fastelavnsboller af wienerbrødsdej

  Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med sprøde lag, remonce, vaniljecreme og flødeskum. Dejen holdes kold under arbejdet, så smørret giver tydelige lag i stedet for at smelte ind i bollen.

• Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med hindbærskum

  Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med hindbærskum bliver mere friske og lette i udtrykket end den helt klassiske cremeversion. Her holder syrlige hindbær balancen mod den smørholdige dej.

• Frittata

  Frittata er en god brunchret, fordi den både kan serveres varm og lun uden at miste karakter. Kartofler giver fylde, mens spinat og feta holder den friskere end en tung æggekage.

• French toast

  French toast skal være gylden udenpå og blød i midten, men ikke våd. Den lykkes bedst med brød, der kan suge æggemassen uden at falde fra hinanden.

• Breakfast burrito

  Breakfast burrito samler røræg, sorte bønner, grønt og ost i en mættende brunchret, der kan spises med hænderne. Fyldet skal være saftigt, men tørt nok til at tortillaen kan rulles stramt.

• Risengrød

  Risengrød skal være tyk, mættende og cremet uden at brænde på eller blive klæg. Tricket er at starte risene i vand og derefter lade mælken arbejde roligt.

• Køleskabsgrød

  Køleskabsgrød skal blive blød og cremet i køleskabet uden at ende som våd havreblanding. Balancen mellem havregryn, skyr og væske gør forskellen.

• Havregrød

  Havregrød med havregryn, vand, mælk og lidt salt. Kombinationen giver en stabil hverdagsgrød med cremet konsistens, uden at den bliver hverken tynd eller klistret.

• Byggrynsgrød

  Byggrynsgrød har mere bid end havregrød og en rolig, nøddeagtig kornsmag. Mælk, vand og lav varme gør grynene møre, mens salt og topping giver morgenmaden balance.