Smør

Ernæring per 100g
Næringsdata er beregnet med udgangspunkt i Fødevaredata, version 5.5, DTU Fødevareinstituttet. Datakilder: FRIDA
Opskrifter med Smør
Denne ingrediens bruges i 37 opskrifter.
- Engelske muffins (English muffins)
Engelske muffins er små, bløde gærbrød med en ru, gylden stegeflade og en krumme, der tager imod smør, æg og ost. Del dem med en gaffel, rist dem, og brug dem til en rigtig breakfast muffin.
- Paneret kylling
Paneret kylling med saftigt kød og sprød rasp. Kyllingen bankes jævnt, vendes i mel, æg og rasp og steges ved varme nok til gylden panering uden tør midte.
- Den du ved nok-kage
Den du ved nok-kage med blød chokoladebund og et tykt lag kaffe-kokosglasur. Kagen bages i bradepande, skæres i firkanter og holder sig saftig nok til både kaffebord og kagedåse.
- Gulerodsmuffins
Gulerodsmuffins får saftighed fra revne gulerødder og brun farin, mens kanel og valnødder giver varme og bid. De er små nok til madpakke og kaffebord, men smager stadig som egentlig bagværk.
- Fastelavnsboller uden creme
Fastelavnsboller uden creme får fylde fra en enkel kanelremonce i stedet for vaniljecreme. Dejen er blød og smørholdig, og glasuren holder dem tydeligt i den klassiske fastelavnsfamilie.
- Fedtebrød
Fedtebrød med smør, kokosmel og kanelsukker på toppen. Dejen samles hurtigt, skæres i stænger og bages sprød, så småkagen får den klassiske smuldrende konsistens.
- Stuvet hvidkål
Stuvet hvidkål med mør kål og mild, cremet stuvning. Kålen koges først, så den bliver blød, og samles derefter i sauce med klassisk rund smag.
- Klatkager af risengrød
Klatkager af risengrød er en af de resteretter, der faktisk fortjener sin egen opskrift. De skal være gyldne og sprøde udenpå, men stadig bløde og let cremede i midten.
- Hasselback kartofler
Hasselback kartofler giver mere sprødhed end almindelige ovnkartofler, fordi de mange snit åbner sig i ovnen. De skal være bløde i midten, men med gyldne kanter hele vejen rundt.
- Æblecrumble
Æblecrumble er en af de nemmeste æbledesserter: møre æbler under en sprød crumble med smør, sukker og kanel. Den kan serveres lun med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.
- Porretærte
Porretærte med bløde porrer, bacon og en rolig æggemasse. Fyldet holdes enkelt, så tærten får klassisk smag, sprød bund og en mild, cremet midte.
- Kanelsnegle
Kanelsnegle skal have en blød, let sød dej og en remonce, der bliver siddende i sneglen i stedet for at løbe helt væk. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med glasur, saftig midte og gyldne kanter.
- Gulerodskage
Gulerodskage får sin saftige krumme fra revne gulerødder, brun farin og en rolig hånd med krydderierne. Ostecremen holdes frisk med citron, så kanel, valnødder og sødme stadig kan mærkes.
- Fødselsdagsboller
Fødselsdagsboller skal være lette, bløde og lidt rigere end hverdagsboller. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med smør, mælk og en dej, der er fugtig nok til at bage op med en fin, luftig krumme.
- Kammerjunkere
Kammerjunkere skal være små, tørre og sprøde nok til at give koldskålen modspil uden bare at falde fra hinanden. Den her version holder sig til den klassiske dobbelbagning og en ren smag af vanilje og citron.
- Hjemmelavede kammerjunkere
Hjemmelavede kammerjunkere skal smage mere af rigtigt bagværk end af anonyme tørre kiks. Den her version går lidt mere bevidst efter smør, kardemomme og en klassisk dobbelbagning, så de både bliver sprøde og vellugtende.
- Mini-fastelavnsboller
Mini-fastelavnsboller giver den samme klassiske smag i en mindre og mere delevenlig udgave. De er gode, hvis du vil bage til mange eller gerne vil have plads til flere varianter på samme fad.
- Klassiske fastelavnsboller
Klassiske fastelavnsboller skal være bløde, let smørholdige og fyldt med creme og remonce, så de føles generøse uden at sprække i ovnen. Her er en bred grundopskrift på den gammeldags lukkede bolle med glasur.
- Fastelavnsboller med tangzhong
Fastelavnsboller med tangzhong er til dig, der vil have en ekstra blød og saftig bolle uden at gå over i wienerbrød. Teknikken giver en mere elastisk dej, som holder godt på fyldet.
- Fastelavnsboller med hindbær og creme
Fastelavnsboller med hindbær og creme giver den klassiske lukkede bolle en friskere retning. Det syrlige hindbærfyld skal løfte vaniljecremen, ikke overdøve den.
- Fastelavnsboller med creme og chokolade
Fastelavnsboller med creme og chokolade er den klassiske lukkede bolle i en lidt mere fyldig udgave. Chokoladen skal kunne smages tydeligt, men uden at overdøve vaniljecremen eller gøre fyldet tungt.
- Sprøde vafler
Sprøde vafler kræver ikke nødvendigvis en helt anden dej, men de kræver lidt mere fokus på luft og bagning. Her hjælper piskede æggehvider og en rist efter bagning med at holde dem sprøde længst muligt.
- Spinatvafler
Spinatvafler er grønne madvafler, der fungerer lige så godt til frokost som til madpakken. Når spinaten blendes direkte i dejen, får du både farve og en mild grøntsagssmag uden at vaflerne virker tunge.
- Kartoffelvafler
Kartoffelvafler er sprøde madvafler lavet af revne kartofler i stedet for klassisk dej. De fungerer godt som tilbehør, til brunch eller som bund for laks, creme fraiche og krydderurter.
- Varm kartoffelsalat
Varm kartoffelsalat med løg, smør, eddike og persille. Det er en lun og enkel variant, som især passer godt til frikadeller, koteletter og anden klassisk hverdagsmad.
- Lasagne med hakket grisekød
Lasagne med hakket grisekød giver et mildere og rundere fad end den klassiske oksekødsudgave. Kødet brunes grundigt, så tomatsaucen får dybde, før pasta og bechamel samles i lag.
- Lakselasagne
Lakselasagne med mild laks, spinat og en cremet sauce, der holder lagene saftige. Den er blidere end klassisk kødsauce-lasagne, men har stadig nok struktur til pæne stykker fra fadet.
- Svenske fastelavnsboller
Svenske fastelavnsboller, semlor, er blødere og lettere i udtrykket end de danske lukkede fastelavnsboller. Her fyldes kardemommebollerne med marcipan, mandler og flødeskum.
- Gammeldags fastelavnsboller med marcipan
Gammeldags fastelavnsboller med marcipan giver den klassiske lukkede bolle lidt mere fylde og sødme uden at miste sit enkle udtryk. Her ligger marcipanen som en blød remonce midt i bollen.
- Gammeldags fastelavnsboller med creme
Gammeldags fastelavnsboller med creme samler blød gærdej, kogt vaniljecreme og kakaoglasur i den lukkede klassiker. Cremen køles af før samling, så fyldet bliver i bollen under bagning.
- Fastelavnsboller af wienerbrødsdej
Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med sprøde lag, remonce, vaniljecreme og flødeskum. Dejen holdes kold under arbejdet, så smørret giver tydelige lag i stedet for at smelte ind i bollen.
- Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med hindbærskum
Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med hindbærskum bliver mere friske og lette i udtrykket end den helt klassiske cremeversion. Her holder syrlige hindbær balancen mod den smørholdige dej.
- Frittata
Frittata er en god brunchret, fordi den både kan serveres varm og lun uden at miste karakter. Kartofler giver fylde, mens spinat og feta holder den friskere end en tung æggekage.
- French toast
French toast skal være gylden udenpå og blød i midten, men ikke våd. Den lykkes bedst med brød, der kan suge æggemassen uden at falde fra hinanden.
- Eggs Benedict
Eggs Benedict skal balancere ristet brød, salt skinke, blød blomme og lun hollandaise uden at noget flyder ud eller bliver tungt. Når komponenterne times roligt, føles retten mere overskuelig end sit ry.
- Baked oats
Baked oats ligger mellem havregrød og en lille morgenmadskage. Banan, havregryn, æg og blåbær blendes til en blød dej, som bages lun og serveres med skyr eller yoghurt.
- Risengrød
Risengrød skal være tyk, mættende og cremet uden at brænde på eller blive klæg. Tricket er at starte risene i vand og derefter lade mælken arbejde roligt.