Sukker

Ernæring per 100g

Opskrifter med Sukker

Denne ingrediens bruges i 50 opskrifter.

• Syltede rødbeder

  Syltede rødbeder skal være sødtsyrlige, faste nok til at have bid og nemme at tage frem til alt fra rugbrød til vinterretter. Den her version holder sig til en klassisk dansk lage med få ingredienser og tydelig smag af rødbede.

• Brændte mandler

  Brændte mandler kræver kun få råvarer, men sukkerets skift undervejs afgør resultatet. Stop, når den tørre sukkerkruste netop får små blanke pletter, så mandlerne bliver sprøde og karamelliserede uden at ende i en hård skal.

• Æblecrumble

  Æblecrumble er en af de nemmeste æbledesserter: møre æbler under en sprød crumble med smør, sukker og kanel. Den kan serveres lun med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.

• Syltede rødløg

  Syltede rødløg skal være nemme nok til at lave på et kvarter og samtidig have den rigtige balance mellem syre, sødme og løgbid. Det her er en enkel grundopskrift, der passer til både hverdag og madpakke.

• Gammeldags æblekage

  Gammeldags æblekage er den kolde danske dessert med æblemos, sprød rasp og flødeskum. Den skal smage af æbler først og have nok knas til, at lagene ikke flyder sammen.

• Syltede agurker

  Syltede agurker med agurk, eddike, sukker og dild. Den enkle lage giver sprøde, sursøde skiver til hotdogs, smørrebrød og danske frokostretter.

• Rabarber crumble

  Rabarber crumble med syrlige rabarber, smør og sprød topping af havregryn og brun farin. En enkel dessert, der smager af dansk forsommer.

• Grød med æble

  Grød med æble skal smage tydeligt af havre og kanel, men det er æblerne, der holder skålen frisk og mindre tung end en helt neutral grød.

• Blommemarmelade med citron

  Modne blommer bliver til cirka to små glas mørkerød, frisk marmelade med citron og tydelige frugtstykker. Frysetallerken-testen afgør, hvornår konsistensen er smørbar uden at være stiv.

• Waldorfsalat

  Waldorfsalat skal være sprød, frisk og kun lige cremet. Her får æble, bladselleri og vindruer en let dressing af fløde og crème fraîche, mens valnødderne først kommer på til sidst, så de beholder deres knas.

• Brunede kartofler

  Brunede kartofler bliver bedst med små, helt kolde kartofler og en karamel, der får lov at arbejde roligt. Metoden giver en blank overflade og den klassiske sødme uden at kartoflerne koger ud.

• Mirabellechutney med ingefær og kardemomme

  Mirabellechutney er den mere krydrede vej gennem en skål modne mirabeller. Den er syrlig, sød og let varm og passer lige så godt til en fast ost som til grillmad eller en rest stegt kød.

• Mirabellemarmelade med vanilje

  Mirabellemarmelade med vanilje er en enkel måde at bruge de modne små blommer på, mens de er her. Den får en blød, let rustik konsistens med tydelige frugtstykker og en frisk kant fra citron.

• Asiatisk agurkesalat med chili crisp og sesam

  Asiatisk agurkesalat er sprød, saftig og stærk på den friske måde. De smadrede agurker får ujævne brudflader, som holder bedre på dressingen med riseddike, soja, sesamolie og chili crisp.

• Engelske muffins (English muffins)

  Engelske muffins er små, bløde gærbrød med en ru, gylden stegeflade og en krumme, der tager imod smør, æg og ost. Del dem med en gaffel, rist dem, og brug dem til en rigtig breakfast muffin.

• Klassisk koldskål

  Klassisk koldskål skal være både syrlig, blød og let skummende på samme tid. Den her version holder fast i det, mange forbinder med rigtig hjemmelavet koldskål: kærnemælk, tykmælksfylde, citron og vanilje.

• Rabarbersaft

  Rabarbersaft skal være tydeligt syrlig, frisk og nem at blande op efter smag. Den her version holder sig til rabarber, sukker, citron og vanilje, så du får en ren sommersaft uden for meget krydringsstøj.

• Agurkesalat

  Agurkesalat med tynde skiver agurk, eddike og sukker. Den klassiske sødsyrlige version, der passer til frikadeller, fisk og varme retter.

• Mini-risalamande i glas

  Mini-risalamande i glas giver den klassiske jule-dessert i en roligere og mere serveringsklar udgave. Her bliver risalamanden lidt fastere og lettere at portionsanrette, så den fungerer til buffet, julefrokost og dessertbord.

• Den du ved nok-kage

  Den du ved nok-kage med blød chokoladebund og et tykt lag kaffe-kokosglasur. Kagen bages i bradepande, skæres i firkanter og holder sig saftig nok til både kaffebord og kagedåse.

• Risalamande uden mandler

  Risalamande uden mandler med vanilje, luftig fløde og blød risengrød som base. Den bevarer dessertens klassiske fylde, men kan serveres til gæster der undgår mandler.

• Gulerodsmuffins

  Gulerodsmuffins får saftighed fra revne gulerødder og brun farin, mens kanel og valnødder giver varme og bid. De er små nok til madpakke og kaffebord, men smager stadig som egentlig bagværk.

• Fastelavnsboller uden creme

  Fastelavnsboller uden creme får fylde fra en enkel kanelremonce i stedet for vaniljecreme. Dejen er blød og smørholdig, og glasuren holder dem tydeligt i den klassiske fastelavnsfamilie.

• Lagkagebunde

  Lagkagebunde skal være luftige nok til at føles lette, men stabile nok til at blive delt uden at smuldre. Den her version bages som en høj bund, der kan skæres i tre ens lag.

• Fedtebrød

  Fedtebrød med smør, kokosmel og kanelsukker på toppen. Dejen samles hurtigt, skæres i stænger og bages sprød, så småkagen får den klassiske smuldrende konsistens.

• Klatkager af risengrød

  Klatkager af risengrød er en af de resteretter, der faktisk fortjener sin egen opskrift. De skal være gyldne og sprøde udenpå, men stadig bløde og let cremede i midten.

• Kirsebærsauce

  Kirsebærsauce til risalamande med syltede kirsebær, sukker, citronsaft og en let jævning. Saucen bliver blank, syrlig-sød og tyk nok til at lægge sig pænt over den kolde dessert.

• Kanelsnegle

  Kanelsnegle skal have en blød, let sød dej og en remonce, der bliver siddende i sneglen i stedet for at løbe helt væk. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med glasur, saftig midte og gyldne kanter.

• Risalamande

  Risalamande skal være kold, luftig og tydeligt præget af rigtig vanilje og hakkede mandler. Den bedste version starter med en ordentlig risengrød og bliver først vendt sammen med flødeskum, når grøden er helt kold.

• Gulerodskage

  Gulerodskage får sin saftige krumme fra revne gulerødder, brun farin og en rolig hånd med krydderierne. Ostecremen holdes frisk med citron, så kanel, valnødder og sødme stadig kan mærkes.

• Fødselsdagsboller

  Fødselsdagsboller skal være lette, bløde og lidt rigere end hverdagsboller. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med smør, mælk og en dej, der er fugtig nok til at bage op med en fin, luftig krumme.

• Citronfromage

  Citronfromage med frisk citronsaft, luftig flødeskum og gelatine nok til at sætte desserten rent. Resultatet er en klassisk kold dessert med syre, sødme og blød konsistens.

• Koldskål uden kærnemælk

  Koldskål uden kærnemælk med tykmælk, yoghurt, citron og vanilje. Tykmælken giver kroppen, yoghurten giver syre, og citronen holder smagen tæt på den klassiske sommerdessert.

• Koldskål med vanilje

  Koldskål med vanilje har mere dessertpræg end den helt enkle udgave. Vaniljen får tydelig plads, mens kærnemælk og citron sørger for friskhed, så skålen stadig smager af sommer.

• Koldskål med appelsin

  Koldskål med appelsin er til dig, der gerne vil have en blidere citrusprofil end den rent citronbårede klassiker. Appelsinen giver mere rund frugtighed, men retten holder stadig fast i den kolde, danske sommerfølelse.

• Kammerjunkere

  Kammerjunkere skal være små, tørre og sprøde nok til at give koldskålen modspil uden bare at falde fra hinanden. Den her version holder sig til den klassiske dobbelbagning og en ren smag af vanilje og citron.

• Hjemmelavede kammerjunkere

  Hjemmelavede kammerjunkere skal smage mere af rigtigt bagværk end af anonyme tørre kiks. Den her version går lidt mere bevidst efter smør, kardemomme og en klassisk dobbelbagning, så de både bliver sprøde og vellugtende.

• Mini-fastelavnsboller

  Mini-fastelavnsboller giver den samme klassiske smag i en mindre og mere delevenlig udgave. De er gode, hvis du vil bage til mange eller gerne vil have plads til flere varianter på samme fad.

• Klassiske fastelavnsboller

  Klassiske fastelavnsboller skal være bløde, let smørholdige og fyldt med creme og remonce, så de føles generøse uden at sprække i ovnen. Her er en bred grundopskrift på den gammeldags lukkede bolle med glasur.

• Fastelavnsboller med tangzhong

  Fastelavnsboller med tangzhong er til dig, der vil have en ekstra blød og saftig bolle uden at gå over i wienerbrød. Teknikken giver en mere elastisk dej, som holder godt på fyldet.

• Fastelavnsboller med hindbær og creme

  Fastelavnsboller med hindbær og creme giver den klassiske lukkede bolle en friskere retning. Det syrlige hindbærfyld skal løfte vaniljecremen, ikke overdøve den.

• Fastelavnsboller med creme og chokolade

  Fastelavnsboller med creme og chokolade er den klassiske lukkede bolle i en lidt mere fyldig udgave. Chokoladen skal kunne smages tydeligt, men uden at overdøve vaniljecremen eller gøre fyldet tungt.

• Sprøde vafler

  Sprøde vafler kræver ikke nødvendigvis en helt anden dej, men de kræver lidt mere fokus på luft og bagning. Her hjælper piskede æggehvider og en rist efter bagning med at holde dem sprøde længst muligt.

• Varm kartoffelsalat

  Varm kartoffelsalat med løg, smør, eddike og persille. Det er en lun og enkel variant, som især passer godt til frikadeller, koteletter og anden klassisk hverdagsmad.

• Koldskål uden Æg

  Koldskål uden æg med kærnemælk, tykmælk, citron, vanilje og lidt fløde. Den får fylde fra de syrnede mælkeprodukter og kan serveres direkte fra køleskabet med kammerjunkere.

• Koldskål med tykmælk

  Koldskål med tykmælk er til dig, der helst vil have skeen til at møde lidt modstand. Den her version går bevidst efter en tykkere og mere afgerundet konsistens uden at miste citronens friskhed.

• Koldskål med kærnemælk og citron

  Koldskål med kærnemælk og citron er den lettere, mere drikkelige side af genren. Den bygger ikke på ekstra tyk fylde, men på frisk syre, lidt luft fra Æggesnapsen og en mere ren kærnemælkssmag.

• Jordbærkoldskål

  Jordbærkoldskål skal smage af rigtige bær og ikke bare af pink koldskål. Når jordbærrene blendes med lidt sukker og citron først, bliver smagen klarere og mere sommerlig i stedet for bare sød.

• Svenske fastelavnsboller

  Svenske fastelavnsboller, semlor, er blødere og lettere i udtrykket end de danske lukkede fastelavnsboller. Her fyldes kardemommebollerne med marcipan, mandler og flødeskum.

• Gammeldags fastelavnsboller med marcipan

  Gammeldags fastelavnsboller med marcipan giver den klassiske lukkede bolle lidt mere fylde og sødme uden at miste sit enkle udtryk. Her ligger marcipanen som en blød remonce midt i bollen.