Salt

Ernæring per 100g

Opskrifter med Salt

Denne ingrediens bruges i 71 opskrifter.

• Marinade til kylling

  En enkel marinade til kylling med citron, hvidløg, paprika, oregano og lidt honning. Portionen passer til cirka 600 g kylling og kan bruges til ovn, grill eller pande.

• Asiatisk agurkesalat med chili crisp og sesam

  Asiatisk agurkesalat er sprød, saftig og stærk på den friske måde. De smadrede agurker får ujævne brudflader, som holder bedre på dressingen med riseddike, soja, sesamolie og chili crisp.

• Engelske muffins (English muffins)

  Engelske muffins er små, bløde gærbrød med en ru, gylden stegeflade og en krumme, der tager imod smør, æg og ost. Del dem med en gaffel, rist dem, og brug dem til en rigtig breakfast muffin.

• Pastasalat med pesto

  Pastasalat med pesto skal smage tydeligt af basilikum og parmesan uden at drukne pastaen i olie. Den her version holder sig frisk med tomater, feta og en grov pesto, der binder salaten let sammen.

• Chili kartoffelsalat

  Chili kartoffelsalat skal have varme nok til at skille sig ud, men stadig være en rigtig kartoffelsalat og ikke bare kartofler i stærk dressing. Den her version holder balancen med creme fraiche, lime, forårløg og en moderat chili-varme.

• Agurkesalat

  Agurkesalat med tynde skiver agurk, eddike og sukker. Den klassiske sødsyrlige version, der passer til frikadeller, fisk og varme retter.

• Mini-risalamande i glas

  Mini-risalamande i glas giver den klassiske jule-dessert i en roligere og mere serveringsklar udgave. Her bliver risalamanden lidt fastere og lettere at portionsanrette, så den fungerer til buffet, julefrokost og dessertbord.

• Sweet potato-vafler

  Sweet potato-vafler er en god mellemting mellem brunch og frokost. De er mere milde og let sødlige end kartoffelvafler, men stadig tydeligt madvafler og ikke dessert i forklædning.

• Osso buco

  Osso buco skal have tid. Når skanken får lov at braisere langsomt med løg, gulerod, selleri og tomat, bliver kødet mørt nok til at slippe benet, og saucen får den dybde, som gør retten værd at vente på.

• Langtidsstegt and

  Langtidsstegt and er til dig, der hellere vil lade tiden arbejde end at jagte stegen med for meget varme. Kødet bliver meget mørt, og skindet kan stadig gøres sprengt med en kort, kontrolleret finish.

• Chicken tikka masala

  Chicken tikka masala med yoghurtmarineret kylling, krydret tomatbase og en smule fløde. Marinaden giver kødet smag, mens saucen samler retten med varme krydderier og mild syre.

• And i ovn

  And i ovn bliver bedst, når fedtet får tid til at smelte langsomt fra, og skindet først får høj varme til sidst. Så får du en steg, der både er saftig i kødet og ordentligt sprød i overfladen.

• Roastbeef

  Roastbeef bliver bedst, når kødet får god farve i starten, steger færdig ved rolig varme og hviler længe nok til at kunne skæres i tynde, saftige skiver. Det er en enkel steg, men den straffer utålmodighed ret hårdt.

• Paneret kylling

  Paneret kylling med saftigt kød og sprød rasp. Kyllingen bankes jævnt, vendes i mel, æg og rasp og steges ved varme nok til gylden panering uden tør midte.

• Den du ved nok-kage

  Den du ved nok-kage med blød chokoladebund og et tykt lag kaffe-kokosglasur. Kagen bages i bradepande, skæres i firkanter og holder sig saftig nok til både kaffebord og kagedåse.

• Bøf stroganoff

  Bøf stroganoff med mørt oksekød, champignon, paprika og en rund creme fraiche-sauce. Kødet brunes først, og saucen samles kort til sidst, så retten får dybde uden at miste sin klassiske bløde karakter.

• Risalamande uden mandler

  Risalamande uden mandler med vanilje, luftig fløde og blød risengrød som base. Den bevarer dessertens klassiske fylde, men kan serveres til gæster der undgår mandler.

• Gulerodsmuffins

  Gulerodsmuffins får saftighed fra revne gulerødder og brun farin, mens kanel og valnødder giver varme og bid. De er små nok til madpakke og kaffebord, men smager stadig som egentlig bagværk.

• Fastelavnsboller uden creme

  Fastelavnsboller uden creme får fylde fra en enkel kanelremonce i stedet for vaniljecreme. Dejen er blød og smørholdig, og glasuren holder dem tydeligt i den klassiske fastelavnsfamilie.

• Syltede rødbeder

  Syltede rødbeder skal være sødtsyrlige, faste nok til at have bid og nemme at tage frem til alt fra rugbrød til vinterretter. Den her version holder sig til en klassisk dansk lage med få ingredienser og tydelig smag af rødbede.

• Lakserilette

  Lakserilette skal være cremet, frisk og grov nok til at man stadig mærker fisken. Den her version bruger varmrøget laks, så den bliver fyldig og nem at samle uden at føles som en ren mousse.

• Stuvet hvidkål

  Stuvet hvidkål med mør kål og mild, cremet stuvning. Kålen koges først, så den bliver blød, og samles derefter i sauce med klassisk rund smag.

• Hasselback kartofler

  Hasselback kartofler giver mere sprødhed end almindelige ovnkartofler, fordi de mange snit åbner sig i ovnen. De skal være bløde i midten, men med gyldne kanter hele vejen rundt.

• Æblecrumble

  Æblecrumble er en af de nemmeste æbledesserter: møre æbler under en sprød crumble med smør, sukker og kanel. Den kan serveres lun med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.

• Porretærte

  Porretærte med bløde porrer, bacon og en rolig æggemasse. Fyldet holdes enkelt, så tærten får klassisk smag, sprød bund og en mild, cremet midte.

• Kanelsnegle

  Kanelsnegle skal have en blød, let sød dej og en remonce, der bliver siddende i sneglen i stedet for at løbe helt væk. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med glasur, saftig midte og gyldne kanter.

• Risalamande

  Risalamande skal være kold, luftig og tydeligt præget af rigtig vanilje og hakkede mandler. Den bedste version starter med en ordentlig risengrød og bliver først vendt sammen med flødeskum, når grøden er helt kold.

• Gulerodskage

  Gulerodskage får sin saftige krumme fra revne gulerødder, brun farin og en rolig hånd med krydderierne. Ostecremen holdes frisk med citron, så kanel, valnødder og sødme stadig kan mærkes.

• Fødselsdagsboller

  Fødselsdagsboller skal være lette, bløde og lidt rigere end hverdagsboller. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med smør, mælk og en dej, der er fugtig nok til at bage op med en fin, luftig krumme.

• Mini-fastelavnsboller

  Mini-fastelavnsboller giver den samme klassiske smag i en mindre og mere delevenlig udgave. De er gode, hvis du vil bage til mange eller gerne vil have plads til flere varianter på samme fad.

• Klassiske fastelavnsboller

  Klassiske fastelavnsboller skal være bløde, let smørholdige og fyldt med creme og remonce, så de føles generøse uden at sprække i ovnen. Her er en bred grundopskrift på den gammeldags lukkede bolle med glasur.

• Fastelavnsboller med tangzhong

  Fastelavnsboller med tangzhong er til dig, der vil have en ekstra blød og saftig bolle uden at gå over i wienerbrød. Teknikken giver en mere elastisk dej, som holder godt på fyldet.

• Fastelavnsboller med hindbær og creme

  Fastelavnsboller med hindbær og creme giver den klassiske lukkede bolle en friskere retning. Det syrlige hindbærfyld skal løfte vaniljecremen, ikke overdøve den.

• Fastelavnsboller med creme og chokolade

  Fastelavnsboller med creme og chokolade er den klassiske lukkede bolle i en lidt mere fyldig udgave. Chokoladen skal kunne smages tydeligt, men uden at overdøve vaniljecremen eller gøre fyldet tungt.

• Sprøde vafler

  Sprøde vafler kræver ikke nødvendigvis en helt anden dej, men de kræver lidt mere fokus på luft og bagning. Her hjælper piskede æggehvider og en rist efter bagning med at holde dem sprøde længst muligt.

• Spinatvafler

  Spinatvafler er grønne madvafler, der fungerer lige så godt til frokost som til madpakken. Når spinaten blendes direkte i dejen, får du både farve og en mild grøntsagssmag uden at vaflerne virker tunge.

• Kartoffelvafler

  Kartoffelvafler er sprøde madvafler lavet af revne kartofler i stedet for klassisk dej. De fungerer godt som tilbehør, til brunch eller som bund for laks, creme fraiche og krydderurter.

• Ærtevafler

  Ærtevafler er grønne madvafler med mild sødme fra ærterne og lidt mere struktur end spinatvafler. De fungerer godt som frokost, til madpakken eller som bund for salte toppings.

• Varm kartoffelsalat

  Varm kartoffelsalat med løg, smør, eddike og persille. Det er en lun og enkel variant, som især passer godt til frikadeller, koteletter og anden klassisk hverdagsmad.

• Kartoffelsalat med syltede agurker og æg

  Kartoffelsalat med æg, syltede agurker, creme fraiche, mayonnaise og sennep. Det er en fyldigere og mere frokostvenlig variant, som også passer godt til koldt bord.

• Kartoffelsalat med karry

  Kartoffelsalat med karry, creme fraiche, mayonnaise, syltet agurk og forårsløg. Den er cremet, let krydret og oplagt til grillmad og buffet.

• Frisk kartoffelsalat

  Frisk kartoffelsalat med olivenolie, citron, radiser, dild og persille. Det er en lettere og mere urtepræget variant, som passer særlig godt til grill og sommermad.

• Pastasalat med tun

  Pastasalat med tun, syrlig dressing, pasta med bid og sprøde grøntsager. Den er frisk nok til madpakke og fyldig nok til en mættende frokostsalat.

• Italiensk pastasalat

  Italiensk pastasalat skal føles lettere og mere sommerlig end de mere cremede danske versioner. Her er det mozzarella, tomater, basilikum og en enkel citron-olivenolie-dressing, der styrer retningen.

• Cremet pastasalat

  Cremet pastasalat med broccoli, rødløg, ærter og en mild dressing. Den er fyldig nok til frokostbordet, men får friskhed fra grønt og syre, så pastaen ikke står alene.

• Lasagnette

  Lasagnette samler tomatsauce, pasta og ost i en hurtigere ovnret uden klassiske lag. Saucen koges tæt og fyldig, så retten får lasagnepræg frem for bare at blive pasta i kødsovs.

• Lakselasagne

  Lakselasagne med mild laks, spinat og en cremet sauce, der holder lagene saftige. Den er blidere end klassisk kødsauce-lasagne, men har stadig nok struktur til pæne stykker fra fadet.

• Auberginelasagne

  Auberginelasagne giver lasagnefølelsen uden plader, når auberginen får lov at tage nok farve og tomatsaucen koges ind. Den skal smage som et rigtigt fad, ikke som grøntsager druknet i ost.

• Porchetta

  Porchetta er en rullet svinesteg med urter, hvidløg og fennikel i midten og en fed, sprød yderside. Den ligger tæt på flæskesteg i håndværk, men smager markant mere urtepræget og festlig.

• Langtidsstegt flæskesteg

  Langtidsstegt flæskesteg er til dig, der hellere vil styre retten med tid end med hektiske temperaturhop. Den lave varme holder kødet saftigt, mens sværene får deres sidste knas til allersidst.

• Flæskesteg på grill

  Flæskesteg på grill handler om indirekte varme, tæt låg og lidt mere tålmodighed end dramatik. Når kul eller briketter bruges roligt, kan du stadig lande den klassiske kombination af saftigt kød og sprøde svær.

• Flæskesteg på gasgrill

  Flæskesteg på gasgrill er den mest kontrollerede vej til grillversionen, fordi du lettere kan holde jævn indirekte varme under stegen. Resultatet kan stadig blive meget dansk: saftigt kød og svær med ordentligt knas.

• Svenske fastelavnsboller

  Svenske fastelavnsboller, semlor, er blødere og lettere i udtrykket end de danske lukkede fastelavnsboller. Her fyldes kardemommebollerne med marcipan, mandler og flødeskum.

• Gammeldags fastelavnsboller med marcipan

  Gammeldags fastelavnsboller med marcipan giver den klassiske lukkede bolle lidt mere fylde og sødme uden at miste sit enkle udtryk. Her ligger marcipanen som en blød remonce midt i bollen.

• Gammeldags fastelavnsboller med creme

  Gammeldags fastelavnsboller med creme samler blød gærdej, kogt vaniljecreme og kakaoglasur i den lukkede klassiker. Cremen køles af før samling, så fyldet bliver i bollen under bagning.

• Fastelavnsboller af wienerbrødsdej

  Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med sprøde lag, remonce, vaniljecreme og flødeskum. Dejen holdes kold under arbejdet, så smørret giver tydelige lag i stedet for at smelte ind i bollen.

• Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med hindbærskum

  Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med hindbærskum bliver mere friske og lette i udtrykket end den helt klassiske cremeversion. Her holder syrlige hindbær balancen mod den smørholdige dej.

• Frittata

  Frittata er en god brunchret, fordi den både kan serveres varm og lun uden at miste karakter. Kartofler giver fylde, mens spinat og feta holder den friskere end en tung æggekage.

• French toast

  French toast skal være gylden udenpå og blød i midten, men ikke våd. Den lykkes bedst med brød, der kan suge æggemassen uden at falde fra hinanden.

• Eggs Benedict

  Eggs Benedict skal balancere ristet brød, salt skinke, blød blomme og lun hollandaise uden at noget flyder ud eller bliver tungt. Når komponenterne times roligt, føles retten mere overskuelig end sit ry.

• Breakfast burrito

  Breakfast burrito samler røræg, sorte bønner, grønt og ost i en mættende brunchret, der kan spises med hænderne. Fyldet skal være saftigt, men tørt nok til at tortillaen kan rulles stramt.

• Baked oats

  Baked oats ligger mellem havregrød og en lille morgenmadskage. Banan, havregryn, æg og blåbær blendes til en blød dej, som bages lun og serveres med skyr eller yoghurt.

• Risengrød

  Risengrød skal være tyk, mættende og cremet uden at brænde på eller blive klæg. Tricket er at starte risene i vand og derefter lade mælken arbejde roligt.

• Køleskabsgrød

  Køleskabsgrød skal blive blød og cremet i køleskabet uden at ende som våd havreblanding. Balancen mellem havregryn, skyr og væske gør forskellen.

• Havregrød

  Havregrød med havregryn, vand, mælk og lidt salt. Kombinationen giver en stabil hverdagsgrød med cremet konsistens, uden at den bliver hverken tynd eller klistret.

• Byggrynsgrød

  Byggrynsgrød har mere bid end havregrød og en rolig, nøddeagtig kornsmag. Mælk, vand og lav varme gør grynene møre, mens salt og topping giver morgenmaden balance.

• Tortilla espanola

  Tortilla espanola skal være sat i kanten, saftig i midten og tydeligt smage af kartoffel, løg og olivenolie. Den vinder på tålmodighed frem for fart.

• Patatas bravas

  Patatas bravas kombinerer sprøde ovnristede kartofler med en kort, krydret tomatsauce med paprika, chili og olivenolie. Kontrasten mellem tør kartoffelskorpe og varm sauce er hele pointen.

• Bruschetta med tomat og hvidløg

  Bruschetta med tomat og hvidløg er enkel, men den virker kun, når brød, tomat og olie alle sammen er gode nok. Den ligger tæt på den spanske pan con tomate og lever af råvarekvalitet og timing.

• Gambas al ajillo

  Gambas al ajillo skal være varm, hvidløgstung og lige skarp nok af chili til at skære gennem den varme olie. Rejerne skal kun have få minutter.

• Aioli

  Aioli skal være tyk, blank og tydeligt hvidløgsduftende uden at smage skarpt eller blive tung. Den bedste version bygges langsomt, så emulsionen holder.