Spring til indhold
Krydderi

Salt

Salt
Salt Billede: Smager.dk

Ernæring per 100g

Ernæring per 100g
Kalorier
0 kcal
Protein
0 g
Kulhydrater
0 g
Fedt
0 g

Næringsdata er beregnet med udgangspunkt i Fødevaredata, version 5.5, DTU Fødevareinstituttet. Datakilder: FRIDA

Opskrifter med Salt

Denne ingrediens bruges i 67 opskrifter.

  • Syltede rødbeder

    Syltede rødbeder skal være sødtsyrlige, faste nok til at have bid og nemme at tage frem til alt fra rugbrød til vinterretter. Den her version holder sig til en klassisk dansk lage med få ingredienser og tydelig smag af rødbede.

  • Brændte mandler

    Brændte mandler kræver kun få råvarer, men sukkerets skift undervejs afgør resultatet. Stop, når den tørre sukkerkruste netop får små blanke pletter, så mandlerne bliver sprøde og karamelliserede uden at ende i en hård skal.

  • Æblecrumble

    Æblecrumble er en af de nemmeste æbledesserter: møre æbler under en sprød crumble med smør, sukker og kanel. Den kan serveres lun med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.

  • Syltede agurker

    Syltede agurker med agurk, eddike, sukker og dild. Den enkle lage giver sprøde, sursøde skiver til hotdogs, smørrebrød og danske frokostretter.

  • Grød med æble

    Grød med æble skal smage tydeligt af havre og kanel, men det er æblerne, der holder skålen frisk og mindre tung end en helt neutral grød.

  • Svinemørbrad i ovn

    Svinemørbrad er mager og bliver hurtigt tør, hvis ovntiden får lov at bestemme alene. Brun den først, og tag den ud efter kernetemperaturen, så midten forbliver saftig.

  • Blommemarmelade med citron

    Modne blommer bliver til cirka to små glas mørkerød, frisk marmelade med citron og tydelige frugtstykker. Frysetallerken-testen afgør, hvornår konsistensen er smørbar uden at være stiv.

  • Squashkage med citronfrosting

    Squash gør krummen saftig uden at give kagen grøntsagssmag. Hemmeligheden er at rive den groft, håndtere overskydende væske efter behov og stoppe bagningen, mens kagen stadig er fugtig.

  • Culottesteg i ovn

    En culottesteg bliver ikke mør af et bestemt antal minutter alene. Brug kernetemperaturen til at styre den rosa midte, og se fibrenes retning på det rå kød, før de bliver svære at finde efter stegningen.

  • Waldorfsalat

    Waldorfsalat skal være sprød, frisk og kun lige cremet. Her får æble, bladselleri og vindruer en let dressing af fløde og crème fraîche, mens valnødderne først kommer på til sidst, så de beholder deres knas.

  • Gullash

    Gullash skal have store, møre stykker oksekød og en tæt sauce, der smager tydeligt af løg og paprika. Her får oksebov god tid i gryden, mens peberfrugten først kommer i til sidst, så den ikke forsvinder helt i saucen.

  • Pico de gallo

    Pico de gallo er en frisk, rå salsa, der skal have tydelige, saftige bidder og nok syre til at løfte resten af måltidet. Her bliver tomaterne afvandet kort, så salsaen stadig er livlig, men ikke ender som en tynd dressing i bunden af skålen.

  • Grillede majskolber med chili-lime-smør

    Grillede majskolber er et af de få stykker tilbehør, der stadig føles som en ret i sig selv. Her får de høj varme, små mørke blærer og et chili-lime-smør, der smelter ned mellem kernerne uden at overdøve majsens sødme.

  • Brunede kartofler

    Brunede kartofler bliver bedst med små, helt kolde kartofler og en karamel, der får lov at arbejde roligt. Metoden giver en blank overflade og den klassiske sødme uden at kartoflerne koger ud.

  • Mirabellechutney med ingefær og kardemomme

    Mirabellechutney er den mere krydrede vej gennem en skål modne mirabeller. Den er syrlig, sød og let varm og passer lige så godt til en fast ost som til grillmad eller en rest stegt kød.

  • Marinade til kylling

    En enkel marinade til kylling med citron, hvidløg, paprika, oregano og lidt honning. Portionen passer til cirka 600 g kylling og kan bruges til ovn, grill eller pande.

  • Asiatisk agurkesalat med chili crisp og sesam

    Asiatisk agurkesalat er sprød, saftig og stærk på den friske måde. De smadrede agurker får ujævne brudflader, som holder bedre på dressingen med riseddike, soja, sesamolie og chili crisp.

  • Engelske muffins (English muffins)

    Engelske muffins er små, bløde gærbrød med en ru, gylden stegeflade og en krumme, der tager imod smør, æg og ost. Del dem med en gaffel, rist dem, og brug dem til en rigtig breakfast muffin.

  • Pastasalat med pesto

    Pastasalat med pesto skal smage tydeligt af basilikum og parmesan uden at drukne pastaen i olie. Den her version holder sig frisk med tomater, feta og en grov pesto, der binder salaten let sammen.

  • Chili kartoffelsalat

    Chili kartoffelsalat skal have varme nok til at skille sig ud, men stadig være en rigtig kartoffelsalat og ikke bare kartofler i stærk dressing. Den her version holder balancen med creme fraiche, lime, forårløg og en moderat chili-varme.

  • Agurkesalat

    Agurkesalat med tynde skiver agurk, eddike og sukker. Den klassiske sødsyrlige version, der passer til frikadeller, fisk og varme retter.

  • Mini-risalamande i glas

    Mini-risalamande i glas giver den klassiske jule-dessert i en roligere og mere serveringsklar udgave. Her bliver risalamanden lidt fastere og lettere at portionsanrette, så den fungerer til buffet, julefrokost og dessertbord.

  • Sweet potato-vafler

    Sweet potato-vafler er en god mellemting mellem brunch og frokost. De er mere milde og let sødlige end kartoffelvafler, men stadig tydeligt madvafler og ikke dessert i forklædning.

  • Osso buco

    Osso buco skal have tid. Når skanken får lov at braisere langsomt med løg, gulerod, selleri og tomat, bliver kødet mørt nok til at slippe benet, og saucen får den dybde, som gør retten værd at vente på.

  • Langtidsstegt and

    Langtidsstegt and er til dig, der hellere vil lade tiden arbejde end at jagte stegen med for meget varme. Kødet bliver meget mørt, og skindet kan stadig gøres sprengt med en kort, kontrolleret finish.

  • Chicken tikka masala

    Chicken tikka masala med yoghurtmarineret kylling, krydret tomatbase og en smule fløde. Marinaden giver kødet smag, mens saucen samler retten med varme krydderier og mild syre.

  • And i ovn

    And i ovn bliver bedst, når fedtet får tid til at smelte langsomt fra, og skindet først får høj varme til sidst. Så får du en steg, der både er saftig i kødet og ordentligt sprød i overfladen.

  • Roastbeef

    Roastbeef bliver bedst, når kødet får god farve i starten, steger færdig ved rolig varme og hviler længe nok til at kunne skæres i tynde, saftige skiver. Det er en enkel steg, men den straffer utålmodighed ret hårdt.

  • Paneret kylling

    Paneret kylling med saftigt kød og sprød rasp. Kyllingen bankes jævnt, vendes i mel, æg og rasp og steges ved varme nok til gylden panering uden tør midte.

  • Den du ved nok-kage

    Den du ved nok-kage med blød chokoladebund og et tykt lag kaffe-kokosglasur. Kagen bages i bradepande, skæres i firkanter og holder sig saftig nok til både kaffebord og kagedåse.

  • Bøf stroganoff

    Bøf stroganoff med mørt oksekød, champignon, paprika og en rund creme fraiche-sauce. Kødet brunes først, og saucen samles kort til sidst, så retten får dybde uden at miste sin klassiske bløde karakter.

  • Risalamande uden mandler

    Risalamande uden mandler med vanilje, luftig fløde og blød risengrød som base. Den bevarer dessertens klassiske fylde, men kan serveres til gæster der undgår mandler.

  • Gulerodsmuffins

    Gulerodsmuffins får saftighed fra revne gulerødder og brun farin, mens kanel og valnødder giver varme og bid. De er små nok til madpakke og kaffebord, men smager stadig som egentlig bagværk.

  • Fastelavnsboller uden creme

    Fastelavnsboller uden creme får fylde fra en enkel kanelremonce i stedet for vaniljecreme. Dejen er blød og smørholdig, og glasuren holder dem tydeligt i den klassiske fastelavnsfamilie.

  • Lakserilette

    Lakserilette skal være cremet, frisk og grov nok til at man stadig mærker fisken. Den her version bruger varmrøget laks, så den bliver fyldig og nem at samle uden at føles som en ren mousse.

  • Stuvet hvidkål

    Stuvet hvidkål med mør kål og mild, cremet stuvning. Kålen koges først, så den bliver blød, og samles derefter i sauce med klassisk rund smag.

  • Hasselback kartofler

    Hasselback kartofler giver mere sprødhed end almindelige ovnkartofler, fordi de mange snit åbner sig i ovnen. De skal være bløde i midten, men med gyldne kanter hele vejen rundt.

  • Porretærte

    Porretærte med bløde porrer, bacon og en rolig æggemasse. Fyldet holdes enkelt, så tærten får klassisk smag, sprød bund og en mild, cremet midte.

  • Kanelsnegle

    Kanelsnegle skal have en blød, let sød dej og en remonce, der bliver siddende i sneglen i stedet for at løbe helt væk. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med glasur, saftig midte og gyldne kanter.

  • Risalamande

    Risalamande skal være kold, luftig og tydeligt præget af rigtig vanilje og hakkede mandler. Den bedste version starter med en ordentlig risengrød og bliver først vendt sammen med flødeskum, når grøden er helt kold.

  • Gulerodskage

    Gulerodskage får sin saftige krumme fra revne gulerødder, brun farin og en rolig hånd med krydderierne. Ostecremen holdes frisk med citron, så kanel, valnødder og sødme stadig kan mærkes.

  • Fødselsdagsboller

    Fødselsdagsboller skal være lette, bløde og lidt rigere end hverdagsboller. Den her version holder sig til den klassiske danske stil med smør, mælk og en dej, der er fugtig nok til at bage op med en fin, luftig krumme.

  • Mini-fastelavnsboller

    Mini-fastelavnsboller giver den samme klassiske smag i en mindre og mere delevenlig udgave. De er gode, hvis du vil bage til mange eller gerne vil have plads til flere varianter på samme fad.

  • Klassiske fastelavnsboller

    Klassiske fastelavnsboller skal være bløde, let smørholdige og fyldt med creme og remonce, så de føles generøse uden at sprække i ovnen. Her er en bred grundopskrift på den gammeldags lukkede bolle med glasur.

  • Fastelavnsboller med tangzhong

    Fastelavnsboller med tangzhong er til dig, der vil have en ekstra blød og saftig bolle uden at gå over i wienerbrød. Teknikken giver en mere elastisk dej, som holder godt på fyldet.

  • Fastelavnsboller med hindbær og creme

    Fastelavnsboller med hindbær og creme giver den klassiske lukkede bolle en friskere retning. Det syrlige hindbærfyld skal løfte vaniljecremen, ikke overdøve den.

  • Fastelavnsboller med creme og chokolade

    Fastelavnsboller med creme og chokolade er den klassiske lukkede bolle i en lidt mere fyldig udgave. Chokoladen skal kunne smages tydeligt, men uden at overdøve vaniljecremen eller gøre fyldet tungt.

  • Sprøde vafler

    Sprøde vafler kræver ikke nødvendigvis en helt anden dej, men de kræver lidt mere fokus på luft og bagning. Her hjælper piskede æggehvider og en rist efter bagning med at holde dem sprøde længst muligt.

  • Spinatvafler

    Spinatvafler er grønne madvafler, der fungerer lige så godt til frokost som til madpakken. Når spinaten blendes direkte i dejen, får du både farve og en mild grøntsagssmag uden at vaflerne virker tunge.

  • Kartoffelvafler

    Kartoffelvafler er sprøde madvafler lavet af revne kartofler i stedet for klassisk dej. De fungerer godt som tilbehør, til brunch eller som bund for laks, creme fraiche og krydderurter.

  • Ærtevafler

    Ærtevafler er grønne madvafler med mild sødme fra ærterne og lidt mere struktur end spinatvafler. De fungerer godt som frokost, til madpakken eller som bund for salte toppings.

  • Varm kartoffelsalat

    Varm kartoffelsalat med løg, smør, eddike og persille. Det er en lun og enkel variant, som især passer godt til frikadeller, koteletter og anden klassisk hverdagsmad.

  • Kartoffelsalat med syltede agurker og æg

    Kartoffelsalat med æg, syltede agurker, creme fraiche, mayonnaise og sennep. Det er en fyldigere og mere frokostvenlig variant, som også passer godt til koldt bord.

  • Kartoffelsalat med karry

    Kartoffelsalat med karry, creme fraiche, mayonnaise, syltet agurk og forårsløg. Den er cremet, let krydret og oplagt til grillmad og buffet.

  • Frisk kartoffelsalat

    Frisk kartoffelsalat med olivenolie, citron, radiser, dild og persille. Det er en lettere og mere urtepræget variant, som passer særlig godt til grill og sommermad.

  • Pastasalat med tun

    Pastasalat med tun, syrlig dressing, pasta med bid og sprøde grøntsager. Den er frisk nok til madpakke og fyldig nok til en mættende frokostsalat.

  • Italiensk pastasalat

    Italiensk pastasalat skal føles lettere og mere sommerlig end de mere cremede danske versioner. Her er det mozzarella, tomater, basilikum og en enkel citron-olivenolie-dressing, der styrer retningen.

  • Cremet pastasalat

    Cremet pastasalat med broccoli, rødløg, ærter og en mild dressing. Den er fyldig nok til frokostbordet, men får friskhed fra grønt og syre, så pastaen ikke står alene.

  • Lasagnette

    Lasagnette samler tomatsauce, pasta og ost i en hurtigere ovnret uden klassiske lag. Saucen koges tæt og fyldig, så retten får lasagnepræg frem for bare at blive pasta i kødsovs.

  • Lakselasagne

    Lakselasagne med mild laks, spinat og en cremet sauce, der holder lagene saftige. Den er blidere end klassisk kødsauce-lasagne, men har stadig nok struktur til pæne stykker fra fadet.

  • Auberginelasagne

    Auberginelasagne giver lasagnefølelsen uden plader, når auberginen får lov at tage nok farve og tomatsaucen koges ind. Den skal smage som et rigtigt fad, ikke som grøntsager druknet i ost.

  • Porchetta

    Porchetta er en rullet svinesteg med urter, hvidløg og fennikel i midten og en fed, sprød yderside. Den ligger tæt på flæskesteg i håndværk, men smager markant mere urtepræget og festlig.

  • Langtidsstegt flæskesteg

    Langtidsstegt flæskesteg er til dig, der hellere vil styre retten med tid end med hektiske temperaturhop. Den lave varme holder kødet saftigt, mens sværene får deres sidste knas til allersidst.

  • Flæskesteg på grill

    Flæskesteg på grill handler om indirekte varme, tæt låg og lidt mere tålmodighed end dramatik. Når kul eller briketter bruges roligt, kan du stadig lande den klassiske kombination af saftigt kød og sprøde svær.

  • Flæskesteg på gasgrill

    Flæskesteg på gasgrill er den mest kontrollerede vej til grillversionen, fordi du lettere kan holde jævn indirekte varme under stegen. Resultatet kan stadig blive meget dansk: saftigt kød og svær med ordentligt knas.

  • Svenske fastelavnsboller

    Svenske fastelavnsboller, semlor, er blødere og lettere i udtrykket end de danske lukkede fastelavnsboller. Her fyldes kardemommebollerne med marcipan, mandler og flødeskum.

  • Gammeldags fastelavnsboller med marcipan

    Gammeldags fastelavnsboller med marcipan giver den klassiske lukkede bolle lidt mere fylde og sødme uden at miste sit enkle udtryk. Her ligger marcipanen som en blød remonce midt i bollen.